Vejen til hjælpemidler kan være lang og besværlig, hvis man bor i Egedal Kommune og har høreproblemer eller ørelidelser. Her er det nemlig sådan, at borgerne skal igennem en visitation, før de kan tage næste skridt og kontakte Kommunikationscenteret for Høretekniske hjælpemidler, og det finder lokalformand Annette Egeskov Storgaard dybt urimeligt.
Stor frustration hos hørehæmmede - hvorfor skal vi stilles ringere?
Borgere med høreproblemer finder det urimeligt, at Egedal er én af de få kommuner i Region Hovedstaden, hvor man skal visiteres for at få hjælp. Nu vil de have et borgerforslag i byrådet.