Klar til fest med quiz, banko og dans

Der er lagt op til en stor festaften i Badmintonhallen i Nykøbing.

Der er lagt op til en stor festaften i Badmintonhallen i Nykøbing.

Foto: Presse

Der er lagt op til en fest med "blandede bolsjer" i Badmintonhallen i Nykøbing lørdag 16. maj. 

Der loves både musikquiz, bajerbanko, DJ, dans og overraskelser, når to lokale foreninger, Nykøbing IF og Nykøbing Sj. Badmintonklub , går sammen om at sætte gang i festen.

Bag konceptet står radioværterne Kennets K og Mikkel Bagger. De to foreninger håber at kunne skabe en årligt tilbagevendende tradition som en slags opvarmning til sommeren. 

- Vi synes der mangler en forårsfest, hvor landliggere og lokale mødes til festligt samvær. Vi tror at mixet med konkurrencer, musik og dans kan appellere til et bredt publikum – og så er det en fin form for opvarmning til Vigfestival, siger badmintonklubbens formand, Hans-Jørgen Olsen.

Undervejs er der mulighed for køb af mad og våde varer.  Overskud på aftenen går til styrkelse af af ungdomsarbejdet i klubberne. Billetter er sat til salg på bajerbanko.safeticket.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...