Oplev Sebastians sange i humoristisk portræt

Sebastian-cabareten "Måske ku' vi" spiller lørdag 25. april klokken 16.00 i Støberihallen i Hillerød. 

Publikum kan opleve et udvalg af Sebastians sange, der i forestillingen præsenteres i alle deres afskygninger og tegner et sørgmuntert, skarpt satirisk og humoristisk portræt af Danmark gennem de sidste 50 års ud- og afvikling af velfærdssamfundet.

På scenen står Mette Marckmann og Jacob Morild. Søsser von Bülow på bas og Morten Wedendahl på klaver akkompagnerer de to skuespillere. Forestillingen varer 100 minutter med pause.

Café Liva producerer "Måske ku' vi", og Hillerød Musik & Teater arrangerer forestillingen. Forestillingen blev genopsat på Café Liva i efteråret 2024 og har spillet for fulde huse siden.

Billetter kan købes på www.hillerodmusikogteater.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...