Valg om vand og miljø er sat i gang

Hvem skal være kundernes stemme, når der træffes beslutninger om drikkevand, spildevand og beskyttelse af grundvandet i lokalområdet?

Det kan kunderne i Sorø Kommune nu få indflydelse på. Fra 8. til 22. april kan der stemmes på de kandidater, der stiller op som forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i Sorø Forsynings vand- og spildevandsselskaber.   Her sidder man med ved bordet, hvor beslutninger om fremtidens vandforsyning og miljø bliver truffet.

- Adgangen til rent drikkevand og en velfungerende håndtering af spildevand og regnvand er resultatet af bevidste valg og langsigtede prioriteringer. Det er ikke noget, man kan tage for givet. Når forbrugerne er med i bestyrelsesarbejdet, styrkes både deres indflydelse og forståelse for de beslutninger, der træffes, siger Mogens Schwensen.

Afstemningen foregår digitalt via Envafors’ hjemmeside, hvor man også kan læse mere om de enkelte kandidater og deres mærkesager. Man har en stemme per husstand. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...