Stærk start på DM-finaleserien

Gentofte Volley vandt den første DM-kamp mod Middelfart.

Gentofte Volley vandt den første DM-kamp mod Middelfart.

Foto: Flemming Nielsen

Gentofte Volley er kommet godt fra start til DM. Ude vandt Gentofte Volley nemlig 3-1 over Middelfart i den første DM-finalekamp, som blev spillet i Lillebæltshallen ved Middelfart.

Gentofte kom ellers skidt fra start i første sæt. Hjemmeholdet kom hurtigt foran med 9-4. Men fra midten af sættet fulgtes holdene ad og til allersidst vandt Middelfart med 27-25.

Andet sæt var jævnbyrdigt hele vejen igennem. Middelfart fik sætbold både ved føringen 24-23 og 25-24. Til sidst var Gentofte skarpest og vandt sættet 27-25.

Tredje sæt blev en meget langvarig affære. Ved stillingen 7-6 gik bolden mere end seks gange over nettet i en 23 sekunder lang bold. Hjemmeholdet havde dog føringen længe blandt andet med 15-12 og 19-16.

Middelfart fik den første sætbold i sættet ved stillingen 24-23. Den udnyttede holdet ikke, og det skulle vise sig at blive holdets eneste sætbold i tredje sæt. Gentofte skulle dog bruge hele seks sætbolde, før holdet stod som vinder af marathon-sættet med 31-29.

Fra starten af fjerde sæt virkede det som om Middelfart havde tabt gejsten, og Gentofte kom let foran 6-1. Men Middelfart rejste sig, og det lykkedes holdet at reducere Gentoftes føring til 17-16.

Tættere på kom hjemmeholdet dog ikke. Gentofte vandt fjerde sæt 25-20 og kampen 3-1.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...