Stakåndede og drivende våde af iskoldt søvand – men med store smil på læberne – krydsede næsten 500 løbere mållinjen ved årets Muddy Buddy Farm Run. Helt præcist havde 474 personer købt billet til at få muligheden for at hoppe i iskolde åløb og kæmpe sig igennem de 43 individuelle forhindringer fordelt på den seks kilometer lange rute, som årets forhindringsløb kunne byde på.
Iskoldt vand og rekordmange deltagere
For tredje år i træk afholdt familien Kildegaard forhindringsløbet Muddy Buddy Farm Run.