Nogle unge mennesker på vej hjem fra byen opdagede her lørdag morgen ved 5-tiden, at der var gået ild i en skraldespand placeret ved Kebabstationen på Kokkedal Station.
De slog alarm, og branden blev slukket, inden den for alvor fik fat i bygningen, oplyser vagtchef Flemming Christiansen, Nordsjællands Politi.
- Ilden havde fået fat i bygningens træbeklædning. Vi skal nu foretage en brandundersøgelse og så skal vi mandag gennemgå billedmateriale fra stationens overvågningskameraer. Lige nu kan vi ikke sige om branden er påsat eller opstået ved et uheld, siger han.