Demensugen sætter fokus på erindringer

- Over 100.000 mennesker lever med demens, og demens rammer ikke kun personen med sygdommen, men også i høj grad de pårørende. Vores aktiviteter er derfor både målrettet de pårørende og mennesker med demens, siger kulturformidler ved Frederikssund Bibliotekerne og projektleder for Demensugen, Dennis Odgaard.

- Over 100.000 mennesker lever med demens, og demens rammer ikke kun personen med sygdommen, men også i høj grad de pårørende. Vores aktiviteter er derfor både målrettet de pårørende og mennesker med demens, siger kulturformidler ved Frederikssund Bibliotekerne og projektleder for Demensugen, Dennis Odgaard.

Foto: Demensvenlig Danmark

Frederikssund Bibliotekerne byder i uge 19 på en række arrangementer, der sætter fokus på demens og betydningen af erindringer. 

Bibliotekernes tema spiller sammen med national demensuge og sker i samarbejde med SIND Frederikssund-Egedal og Bedre Psykiatri Frederikssund.

Arrangementerne omfatter møder med en lokal demenskonsulent, en samtalecafé om erindringens betydning, foredrag samt en særlig tegneworkshop for børn og bedsteforældre. 

Dennis Odgaard, kulturformidler ved Frederikssund Bibliotekerne og projektleder for Demensugen, forklarer formålet med aktiviteterne:

- Over 100.000 mennesker lever med demens, og demens rammer ikke kun personen med sygdommen, men også i høj grad de pårørende. Vores aktiviteter er derfor både målrettet de pårørende og mennesker med demens, siger kulturformidler ved Frederikssund Bibliotekerne og projektleder for Demensugen, Dennis Odgaard, i en pressemeddelelse.

Han peger blandt andet på tegneworkshoppen, hvor illustrator Line Malling Schmidt hjælper børn og deres bedsteforældre med at omsætte barndomsminder til illustrationer.

- Her samarbejder vi med illustrator Line Malling Schmidt, som hjælper deltagerne med at omsætte bedsteforældrenes barndomsminder til finurlige illustrationer. Det er med til at gøre et alvorligt emne mere tilgængeligt og trygt at nærme sig – både for børn og voksne, siger Dennis Odgaard.

En anden aktivitet i uge 19 er et foredrag med forfatter og foredragsholder Rachel Röst, som deler sin historie om, hvordan litteratur kan give støtte, når livet føles tungt. 

Rachel Röst fortæller, hvordan bøger kom til at spille en rolle, da hun selv stod midt i en livskrise, og giver inspiration til at bruge litteratur i en svær tid. 

Foredraget finder sted i Kulturhuset Elværket torsdag 7. maj fra klokken 18.30 til 20.30.

På det lokale bibliotek kan man hente en folder med listen over de mange aktiviteter, foreningerne og institutionerne tilbyder i løbet af ugen. 

Information om Frederikssund Bibliotekernes arrangementer, priser og tilmelding findes også på bibliotekernes hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...