Lastbilen slingrer ind og ud af alle fire spor på Køge Bugt Motorvejen, fra autoværnet i venstre side til nødsporet i højre side. Den kører dybt uforudsigeligt: bremser pludseligt, accelererer og er helt ude af balance. Flere gange er den centimeter fra at brage ind i de omkringliggende personbiler, som febrilsk må styre udenom den 40 ton tunge vanvidsvogn.
Der er noget "ravruskende galt", tænker vordingborgenseren Erling Skriver, som kører i sin lastbil lige bag den slingrende lastbil.
Herfra begynder den intense lastbiljagt, som meget vel kan have reddet adskillige menneskers liv, og som politiet nu har hyldet.
Med helt særlig manøvre lykkedes det Erling at stoppe plørefuld i lastbiljagt
Den 64-årige er blevet hædret af politiet for sin risikable heltekørsel i lastbilen.