Stopper som formand: - Min mission er nået

Efter syv år på posten har Thomas Bak valgt at stoppe som formand for Rødovre og Omegns Gymnastikforening.

ROG skal have ny formand.

ROG skal have ny formand.

Foto: Christian Valsted

Rødovres største idrætsforening skal have ny formand. Det står klart efter at Thomas Bak lørdag eftermiddag, til ROGs årlige opvisning i Rødovrehallen, meddelte, at han trækker sig efter syv år på posten.

Den Korte Version
  • Thomas Bak stopper som formand for Rødovre og Omegns Gymnastikforening efter syv år.
  • Bak annoncerede sin afgang ved ROGs årlige opvisning i Rødovrehallen.
  • Hans mission var at inkludere flest mulige børn og unge i foreningslivet.
  • ROG er Rødovres største idrætsforening med omkring 2.000 medlemmer.
  • Bak modtog prisen “Årets Idrætsleder” for sit arbejde som formand.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

 - Vi har nået maks indenfor de rammer som vi har til rådighed. Min mission har været klar: så mange børn og unge som overhovedet muligt skal være del af foreningslivet. Den mission er nået – og det har været syv vidunderlige og spændende år, fortæller Thomas Bak.

ROG fyldte 100 år i oktober 2024 og er i dag Rødovre Kommunes største idrætsforening med omkring 2.000 medlemmer. Foreningen har både bredde- og konkurrencegymnastik og har i Thomas Baks formandsperiode oplevet markant udvikling.

Thomas Bak er tidligere vinder af idrætsprisen ’Årets Idrætsleder’ i Rødovre Kommune, som han modtog for sit arbejde som formand.

Forholdet til gymnastik har tidligere været noget Thomas Bak har fortalt åbent om. Han er vokset op i en gymnastikfamilie i Aarhus og brugte en stor del af sin ungdom som gymnast, blandt andet sammen med Flying Superkids. Senere, efter han flyttede til København og stiftede familie, blev alle tre børn tilknyttet ROG, hvilket styrkede hans relation til foreningen yderligere.

Da formandsposten i ROG blev ledig i 2019, blev han første gang spurgt, men takkede nej. Først anden gang sagde han ja, hvilket han senere har forklaret med ønsket om at give noget tilbage til gymnastikken og fællesskabet.

Thomas Bak har tidligere udtalt, at han selv er vokset op i en mere elitær gymnastikverden, men at netop ROG’s fokus på både bredde og fællesskab har tiltalt ham.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...