Det er lige nu, det foregår: Lagenerne bliver lagt helt stramt på de indbydende senge, den hjemmelavede mysli anrettes – og udenfor er forårskådheden allestedsnærværende i naturen. Den her tid på året tiltrækker langt flere turister til de sjællandske hoteller og feriecentre nu end for bare 15 år siden. Marts, april, maj – og efterårsmånederne september og oktober – er blevet magnetiske.
Turistsæsonen forlænges: Markant flere overnatninger på Sjælland
Forårs- og efterårsmånederne er blevet langt mere populære hos turister på Sjælland. Antallet af overnatninger på hoteller og feriecentre i den såkaldte skuldersæson er steget med lidt over 50 procent siden 2010.