Frederiksborg Slotskirken i Hillerød danner rammen om en koncert 19. april klokken 17.00. Kirken danner rammen om en cross-over koncert med organisten Anders Koppel og cellisten Henrik Dam Thomsen.
- De to musikeres individuelle virtuositet bliver forløst i nye inspirerede klange, både i den intime samtale og i en større symfonisk bredde. Repertoiret består af kompositioner af Anders Koppel, af satser fra J. S. Bachs cellosuiter og musik på det gamle Compeniusorgel fra 1600-tallet. Publikum vil opleve intens rytmik og landskaber af melodi fremført af to musikere, der begge synger på deres instrument i et enestående og originalt sammenspil, skriver Hillerød Musik & Teater, der står bag koncerten.
Makkerskabet mellem Henrik Dam Thomsen og Anders Koppel strækker sig over 25 år og har omfattet utallige projekter blandt andet i Koppels musik til cross-over ensemblet Mad Cows Sing, til Copenhagen Cello Quartet, de musik-dramatiske forestillinger 'Rebus' og 'Skoene ved Floden', i filmmusik, på koncerter og pladeindspilninger, skriver altså Hillerød Musik & Teater i en pressemeddelelse om koncerten.