Stormen Dave raserede DM-telte

Timingen var kritisk, da påskestormen Dave lagde de telte ned, hvor DM i Skills skal holdes.

Timingen var kritisk, da påskestormen Dave lagde de telte ned, hvor DM i Skills skal holdes.

Foto: SkillsDenmark

Opbygningen var i fuld gang, da påskestormen Dave raserede de store telte, hvor DM i Skills skal holdes. Derfor var gode råd dyre.

Men konkurrencedeltagerne kan stadig pakke kufferter og værktøjskasser og drage mod Hjørring. Trods skader er det lykkes at få genetableret de telte, hvor der skal være udstillingsområde og konkurrencestande, så mesterskabet kan skydes i gang som planlagt.

- Det har været en stor udfordring at få reetableret teltene med så kort varsel. Men hurtige reaktioner fra vores samarbejdspartnere gør, at vi igen ser frem til at byde gæster og partnere velkommen til DM i Skills, udtaler Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark, i en pressemeddelelse.

Op imod 300 unge faglærte er med til DM i Skills. De skal stiller op i 48 forskellige fag.

Fra Vordingborg Kommune deltager brolæggerne Lucas Ewald fra Præstø og Tobias Thun fra Vordingborg, klejnsmed Johannes Faurby Jensen fra Præstø, bygningsstruktør Mads Crogh Kjeldby Johansen fra Nyråd, tagdækker Lucas Ustrup Jørgensen fra Vordingborg samt Carl Johan Friderichsen fra Vordingborg, der deltager inden for handel.

DM i Skills 2026 finder sted fra 22. til 25. april i Park Vendia, Hjørring.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...