Back to Back bringer 80’er-hits til live i Fredensborg Gamle Bio

Back to Back og band giver koncert i Fredensborg Gamle Bio lørdag den 25. april.

Back to Back og band giver koncert i Fredensborg Gamle Bio lørdag den 25. april.

Foto: Presse

Lørdag den 25. april bliver der skruet op for både nostalgien og stemningen, når den danske popduo Back to Back indtager scenen i Fredensborg Gamle Bio.

Som en del af deres landsdækkende turné lægger duoen - bestående af Morten Remar og Nis Bøgvad - vejen forbi Nordsjælland, hvor publikum kan opleve deres største hits spillet live med fuldt band.

Back to Back står bag en række af de mest ikoniske danske popnumre fra 1980’erne. Sange som 'En som dig', 'Som de andre gør' og 'En elsker som dig' vækker stadig genklang hos mange danskere - og lægger op til både fællessang og gode minder. 

Læs også

Publikum kan også se frem til den mere eftertænksomme fortælling om Jonathan, som mange vil genkende for sin melankolske tone og stærke tekst.

På scenen får duoen selskab af et stærkt hold musikere: Jens Runge på guitar, Casper Bak Poulsen på bas, Jens Bach Laursen på trommer og Lasse Bo på keys. 

Koncerten afholdes som ståkoncert, og dørene åbner klokken 19.00, mens musikken går i gang klokken 20.00.

Billetter kan købes via Gamle Bios hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...