Modsvar til debatindlæg:  Uenig er ikke det samme som hykleri

I et læserbrev beskylder Nicklas Gregil borgmesteren for både hykleri og for at have givet et “koldt nej”, da han i byrådets spørgetid fremsatte et ønske om gratis busser til unge. Men den fremstilling er ganske enkelt ikke retvisende.

  • Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.

Borgmesteren afviste ikke forslaget med en kort bemærkning. Tværtimod blev der svaret pænt og ordentligt, og det blev sagt, at kommunen ville vende tilbage skriftligt om, hvorvidt det overhovedet er lovligt og praktisk muligt at differentiere priserne. Han nævnte også, at forslaget kan sendes ind via kommunens hjemmeside og dermed indgå i de kommende budgetdrøftelser.

Emil sagde dog også, at han politisk ikke kommer til at arbejde for netop dette forslag, hvilket ikke er hykleri, men udtryk for en helt almindelig politisk prioritering. Busdrift er i forvejen langt fra gratis. Solrød Kommune dækker et underskud på 7,2 mio. kr. i 2026, efter at passagererne har betalt deres billetter. Hvis nogle grupper skal køre gratis, er det derfor ikke gratis – så bliver regningen blot sendt videre til andre borgere.

Man må gerne mene, at gratis busser til unge er en god idé. Men debatten bliver ikke bedre af at kalde et ordentligt og nuanceret svar for et “koldt nej” og stemple borgmesteren som hykler.”

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...