Herlev Eagles styrker fundamentet med kapitalforhøjelse

Tiltagene fra Herlev Eagles skal imødekomme krav fra ishockeyunionen, kommunen, sponsorerne og fansene, skriver klubben. (Arkivfoto).

Tiltagene fra Herlev Eagles skal imødekomme krav fra ishockeyunionen, kommunen, sponsorerne og fansene, skriver klubben. (Arkivfoto).

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det går ganske godt på isen for tiden i Herlev Eagles.

Og midt i opturen sker der også ting på ledelsesgangene, hvor der på en ekstraordinær generalforsamling er vedtaget en kapitalforhøjelse.

Den skal være med til at sikre fremtiden for ishockeyklubben fra den københavnske forstad. Derudover er der også udpeget en ny bestyrelse.

Det skriver Herlev Eagles i en pressemeddelelse.

Man ønsker blandt andet at forbedre klubbens økonomiske fundament og skabe de bedst mulige rammer for den sportslige sektor, lyder det.

- Derudover har der været et ønske om at videreudvikle samarbejdet med klubbens sponsorer samt løfte faciliteterne på flere områder.

- Disse tiltag er gennemført for at imødekomme de krav og forventninger, der følger med samarbejdet med Danmarks Ishockey Union, Herlev Kommune, vores sponsorer og ikke mindst vores voksende fanskare, skriver klubben.

Herlev Eagles fører aktuelt 3-1 i semifinaleserien i Metal Ligaen over Odense Bulldogs og blev nummer to i grundspillet. Det er sket med et af ligaens mindste budgetter.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...