Fra pant til plante-bingo: Klima-bæredygtighedsuge i Høje-Taastrup

Man kan blandt andet få indsigt i Danmarks pantsystem, når Dansk Retursystem åbner dørene for besøgende.

Man kan blandt andet få indsigt i Danmarks pantsystem, når Dansk Retursystem åbner dørene for besøgende.

Foto: Kenn Thomsen

Høje-Taastrup Kommune støtter op om klima og grøn hverdag, når de fra 20. til 26. april inviterer borgere i alle aldre til en uge med workshops, foredrag, cykeltur og fælles aktiviteter, der sætter bæredygtighed på programmet.

Klima-bæredygtighedsugen samler lokale virksomheder, organisationer, beboere og kommune om at gøre grønt fællesskab til en del af hverdagen. Lokale aktører viser med praktiske arrangementer, hvordan alle kan tage del i at skåne miljøet, både hjemme og i nabolaget.

Deltagere kan blandt andet få håndfaste råd til at spare på energien i boligen, bytte brugte ting ved IKEA eller opleve den særlige rute Klima kamino, hvor fællesskabet starter på cykel gennem Taastrup og slutter ved vandtårnet med gadekøkken.

I Hedehuset er der grøn fællesspisning, og på Hedehusene Bibliotek bytter beboere planter. Dansk Retursystem inviterer ind til en rundvisning, hvor alle kan blive klogere på pantsystemet. Solgården slår dørene op for interesserede i deres sansehave.

Den sidste dag kulminerer ugen i Medborgerhuset med GENskab-festival og flere aktiviteter for hele familien. Her kan alle deltage i byggeworkshop, tøjbyttemarked, repair café og høre foredrag, hvor blandt andre naturformidler Vicky Knudsen og Mathilda Walter Clark går på scenen.

Arrangementerne skal give inspiration til klimavenlige valg og styrke det lokale sammenhold om grøn handling.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...