Tæt på videnskabens skjulte forbindelser

Forskning er forbundet - til både kyllinger, kryolitminer og kloakker. Hvordan det hele hænger sammen går udstillingen "Komplekse Forbindelser" på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tæt på.

Man kan 22. og 23. april komme med på en rundvisning i udstillingen. Her vises det hvordan viden og teknologi gennem historien er forbundet med både politik, kultur, miljø og mennesker - fra det første lille kemilaboratorium i 1829 frem til nutidens vidtforgrenede fag og faciliteter. Man kan høre om både kemiske forbindelser og kunstige dyr, kryolitudvinding i Grønland og nobelpriser.

Udstillingen er et samarbejde mellem DTU's forskere, ansatte, studerende og den historiske afdeling, Teknologihistorie DTU, som vil stå for rundvisningen.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Man kan melde sig til på abuh@dtu.dk. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...