Horntrio spiller koncert i Galaksen

Galaksen lægger scene til koncert onsdag 15. april klokken 19.30, hvor horntrioen med Christina Bjørkøe på klaver, Lasse Mauritzen på horn og Johannes Søe Hansen på violin går på scenen.

Lasse Mauritzen, som for nylig modtog Anne Marie og Carl Nielsens store pris, spiller sammen med 1. violinist Johannes Søe Hansen, begge fra DR Symfoniorkestret, samt koncertpianist Christina Bjørkøe. 

Publikum kan opleve både klassiske og nyskrevne indslag for netop denne specielle besætning.

Aftenens program byder på Romance for horn og klaver opus 36 af Camille Saint-Saëns, 3 Romancer for violin og klaver af Clara Schumann, Horntrio i 3 satser af Eva Noer Kondrup samt Horntrio opus 40 af Johannes Brahms.

Publikum kan købe gæstebilletter ved indgangen, mens unge under 25 år har gratis adgang.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...