Skvulp Festival på Holbæks havnekaj er kendt for at hylde fælleskab og diversitet, og nu afsløres endnu et kendt musiknavn til festivalens Hovedscene med fokus på relationer og plads det unikke menneske i fælleskabet.
- Skvulp Festival i Holbæk fejrer fællesskab og diversitet med et musikprogram på Hovedsceanen, der hylder fællesskabet på tværs af generationer.
- Katinka Bjerregaard, tidligere frontfigur i Katinka Band, optræder som soloartist med nyt orkester og sange fra både band- og solokarrieren.
- Festivalen retter sit musikprogram på Hovedscenen mod det voksne publikum med fokus på sange, der kan samle generationer om fællessang.
- Poul Krebs optræder også på Skvulp Festival - i de kommende dage afsløres flere kendte navne til Hovedscenen.
- Takket være støtte fra Holbæk Kommune, partnere og sponsorer, festivalens koncerter gratis.
Sanger og sangskriver Katinka Buchwald Bjerregaard, kendt som forperson i Katinka Band, sprang i 2025 ud som soloartist med singlen "Knappenål" og udgiver 10. april sit første soloalbum "Ved Du Jeg En Snerle", efter at bandet i 2024 gik i opløsning efter godt 10 års samarbejde.
Medlemmerne gik hver til sit for at forfølge individuelle mål.
Fra det nye soloalbum er der udsendt singlerne "Kogeplade" og "Tømmermænd".

Hun har beskrevet skiftet som en befrielse - som at hive en alt for lille skjorte af - så hun nu kan bevæge sig frit musikalsk.
Når hun til juni skal give koncert på Hovedscenen på Skvulp Festival, har hun nye musikere med sig.
Hits fra bagkataloget med
Katinka Band nåede i 2024 at udgive det fjerde album "Vi Lader Bare Som Om" inden opløsningen.
Tidligere udsendte Katinka Band "Vi er ikke kønne nok til at danse" i 2017, Vokseværk i 2018 og Ekstremsport i 2022.
Til koncerten på Holbæk Havn vil Katinka tage hits fra det markante bagkatalog med til publikum, selvom hun nu er gået over til at optræde solo.
Katinka Buchwald Bjerregaard er en kritikerrost sanger og sangskriver, der tiltrækker et stort og varieret publikum til koncerterne med sine ørehængende sange.
Det er lige, hvad den kunstneriske ledelse i Skvulp Festival går efter.
Skal samle generationer
Musiknavnene på Hovedscenen vil i år i højere grad end tidligere være rettet mod det voksne publikum og skal kunne samle generationer i et fællesskab, lyder intentionen fra festivalledelsen.
Med sange, som alle kender og kan synge med på.
- Der sker noget godt med os, når vi står tæt og synger de samme sange og passer på hinanden. Her er fællesskabsfølelsen stærk, siger festivalleder Sofie Bendixen.
Mandag afslørede Skvulp Festival, at Poul Krebs skal optræde på Hovedscenen på sin 70 års fødselsdags-turné.
Det brede publikum
I den kommende tid vil Skvulp Festival offentliggøre en stribe musiknavne til Hovedscenen, der alle er kendt for at henvende sig til det brede publikum. Leveringsdygtige i musik, der kan synges med på.
Skvulp Festival finder sted på Holbæk Havn i dagene 19.-20. juni.
Der er gratis adgang til koncerter, forestillinger og aktiviteter, takket være tilskud fra Holbæk Kommune, partnerskaber og sponsorer. Derfor er det ikke nødvendigt at have fokus på billetforsalg, når der planlægges program og udvælges kunstnere.