I dag tager vi måske EU's indre marked og euroen for givet, men det er milepæle i EU, som har haft hårde fødsler.
Og en af de helt centrale fødselshjælpere var en dansk diplomat, der kendte systemet i Bruxelles ud og ind og fik tingene til at glide på de bonede gulve.
At det er lang tid siden, bliver tydeligt, når vi ser på diplomaten.
Det er ambassadør Niels Ersbøll, som den 9. april kan sætte hele 100 lys i sin lagkage.
Ersbøll bor stadig i sit hus i Hørsholm, og han fejrer fødselsdagen ad to omgange.
En af dem, der skal med til både fødselsdagen for familien og fødselsdagen for ambassadører, er Poul Skytte Christoffersen, tidligere ambassadør i EU og en stribe lande.
Generalsekretær for Ministerrådet
Niels Ersbøll blev generalsekretær for Ministerrådet i det daværende EF i 1980 og var det til 1994, hvor samarbejdet var blevet til EU. Den 20 år yngre Christoffersen var som kabinetschef hans nærmeste medarbejder.
Da han (Ersbøll, red.) begyndte som generalsekretær, var det mest en protokollær stilling. Han skulle booke lokaler til Ministerrådets møder og den slags. Formelle ting, (men) han ændrede jobbet.
Poul Skytte Christoffersen
Ersbøll omtales stadig som en af de danskere, der har haft den højeste stilling i Bruxelles.
Poul Skytte Christoffersen fortæller, hvorfor Ersbøll havde stor betydning, særligt i de 14 år som generalsekretær:
- Da han begyndte som generalsekretær, var det mest en protokollær stilling. Han skulle booke lokaler til Ministerrådets møder og den slags. Formelle ting, siger Christoffersen.
- Han ændrede jobbet. Han begyndte at koordinere arbejdet for de skiftende formandskaber, og han hjalp de enkelte lande med deres formandskaber, siger Christoffersen.
- Hans kontor blev også brugt. Her blev Den Europæiske Fælles Akt forhandlet på plads. Den trådte i kraft i 1987 og førte til det indre marked i 1992.
- Hans kontor blev ligeledes brugt, da Maastricht-traktaten blev forhandlet. Den trådte i kraft i 1993 og handler blandt andet om Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og euroen, fortsætter Christoffersen.
Læs også
- Grønt lys til blomstrende bybillede i Hørsholm
- Plejehjem er havnet i økonomisk rod og milliongæld - sagen udløser kritik fra politikerne
Så sig ikke tilbage
Det var med Maastricht-traktaten, at EF - Det Europæiske Fællesskab - skiftede navn til EU - Den Europæiske Union.
Ersbøll var desuden meget involveret i at få de danske undtagelser på plads i den såkaldte Edinburgh-aftale, efter at vælgerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen i 1992.
Niels Erling Nygaard Ersbøll voksede op i Aalborg, hvor han også blev student.
Efter sin juridiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1950 fik han job i Udenrigsministeriet.
Fra da af så han sig ikke tilbage.
Det blev til en lang karriere, hvor han beklædte en stribe ledende stillinger i Udenrigsministeriet - blandt andet som departementschef. Han var også i de danske repræsentationer ved EF og Nato.
Da han stoppede som generalsekretær for Ministerrådet i slutningen af 1993, var han 67 år, men han var ikke færdig med at arbejde.
Far til fire
I 1995 hentede daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen ham ind som sin repræsentant i EU's regeringskonference, hvor EU-landene drøftede traktatændringer.
Han stoppede her i 1997.
Niels Ersbøll har som pensionist ofte deltaget i offentlige debatter om EU og en række andre spørgsmål.
Privat har han været gift to gange, men er nu enkemand. Han har fire børn.