Nye film og dansk klassiker

Café Slotsbio har tæt på fuld plade, når det drejer sig om film, der er på plakaten. Hele fire forskellige film kan du se de kommende dage.

Biografen har torsdag 16. april danmarkspremiere på 'Interne affærer SAG 137'. Filmen, som var udtaget til konkurrence i Cannes, fortæller om Stéphanie, der er politibetjent i afdelingen for interne anliggender. Hun sættes på en sag, der involverer en ung mand, som er blevet alvorligt såret under en kaotisk demonstration i Paris. Selvom Stéphanie ikke finder beviser på politivold, tager sagen en personlig drejning, da hun opdager, at offeret kommer fra hendes hjemby. 

Som anden film denne dag vises den irakiske film 'En kage til præsidenten', der foregår i 1990’ernes Irak. 

Dokumentarfilmen 'Frø' vises søndag 19. april klokken 15.00. 'Frø' er en sanselig nordisk film om frøenes stille kraft og dem, der bærer den videre. I et væv af nordiske fortællinger møder publikum mennesker, hvis liv på forskellig vis er forbundet til frø. Filmens instruktør Isabelle Denaro introducerer filmen og styrer en samtale om filmen med salen bagefter.

Endelig kan alle se eller gense filmen 'Den eneste ene' 22. april med indledning af Per Juul Carlsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...