KulturStationen i Humlebæk har i slutningen af marts haft en velbesøgt generalforsamling, hvor kulturhuset blandt andet evaluerede det første år som anerkendt kulturhus i Fredensborg Kommune.
Det har været et travlt år med liv i huset, mange vellykkede arrangementer og flere end 17.000 besøgende, skriver KulturStationen i en pressemeddelelse.
Der var ligeledes valg til bestyrelsen, hvor Lisbeth Valentin, Berit Ellinshøj Larsen og Vibeke Overbeck var på valg. De blev alle tre genvalgt, men Lisbeth Valentin ønskede ikke at fortsætte som formand, og Berit Ellinshøj Larsen ønskede ikke at fortsætte som kasserer.
Den nye bestyrelse har derfor konstitueret sig på følgende måde:
Tine Keiser-Nielsen, Formand
Conni Mortensen, Næstformand
Hatla Fabricius, Kasserer
Else Marie Nygaard, Bestyrelsesmedlem
Erik Mammen Jørgensen, Bestyrelsesmedlem
Lisbeth Valentin, Bestyrelsesmedlem
Vibeke Overbeck, Bestyrelsesmedlem
Ulla Frøsig, Bestyrelsesmedlem
Berit Ellishøj Larsen, Suppleant
Eva Gjørlev, Suppleant