"Golf er for alle" er overskriften, når Kalundborg Golfklub inviterer til åbent hus søndag 19. april fra klokken 11.
Her slås dørene op for alle fra 6 år og opefter, der er nysgerrige efter at prøve golfsporten. Klubben inviterer til en dag, hvor man kan slå nogle slag og få gratis instruktion.
Det foregår på klubbens område ved Røsnæsvej. Tilmelding er nødvendig i forvejen på info@kalundborg-golf.dk.