Byvandring om middelalderen

Historiker Mathias Kølbæk Christensen viser rundt blandt Roskildes middelalderseværdigheder. Blandt andet kan man ved Stændertorvet se resterne af middelalderkirken Sankt Laurentius, der blev revet ned i 1500-tallet.

Historiker Mathias Kølbæk Christensen viser rundt blandt Roskildes middelalderseværdigheder. Blandt andet kan man ved Stændertorvet se resterne af middelalderkirken Sankt Laurentius, der blev revet ned i 1500-tallet.

Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

I anledning af Fortidsmindedagen inviterer Roskilde Museum på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Det sker med to ture søndag 19. april klokken 11 og 13. 

Her kan man tage med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller en spændende historie om byen.  Med en guidet byvandring føres deltagerne gennem byens middelalderlige landskab, hvor man både fortæller om det, der stadig står, og det, der for længst er forsvundet.

- Roskilde har bevaret sin historiske æstetik, hvilket gør det til en oplevelse bare at gå rundt i bymidten. Ingen andre byer havde så mange kirker og klostre, fordi Roskildekirken var så magtfuld, fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, der guider rundt i byens fortid.

Byvandringen varer halvanden time i let kuperet terræn og anbefales ikke til gangbesværede og mindre børn. Undervejs besøger deltagerne blandt andet Roskilde Domkirke, Byvolden i Folkeparken og Sortebrødre Klosteret.

Mødestedet er springvandet på Stændertorvet. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...