Der bliver både noget at spise og synge med på, når Pakhuset torsdag 23. april klokken 19-21 danner rammen om folkekøkken og højskolesangaften.
Aftenens gæster er Anna Emma Haudal og Lærke Malmbak. Anna Emma Haudal er instruktør og manuskriptforfatter bag blandt andet "Doggystyle" og "Venuseffekten" og er aktuel med DR-serien "Generationer".
Lærke Malmbak står bag romanen "Vi legede gemmeleg med verden" og arbejder med temaer som moderskab, identitet og psykisk forandring.
Begge gæster vælger sange fra Højskolesangbogen, der synges i fællesskab. Madbilletter skal bestilles på forhånd på odsbib.dk.