Jazzband og lokalt seniorkor giver koncert i kulturhuset

Bandet "Savoy Jazz Men", der spiller glad og svingende jazz i typisk New Orleans-stil, optræder i Stenløse.

Bandet "Savoy Jazz Men", der spiller glad og svingende jazz i typisk New Orleans-stil, optræder i Stenløse.

Foto: Pressefoto

Stenløse Kulturhus danner rammen om et musik-arrangement fredag den 17. april klokken 19.30, hvor "Savoy Jazz-Men" og seniorkoret "Det Tredje Krydderi" holder samspils-koncert.

"Savoy Jazz Men" har mere end 25 år på bagen og spiller glad svingende jazz i typisk New Orleans stil med numre som "Bourbon Street Parade" og "Blueberry Hill". Også gode gamle danske sange som f.eks. ”Sidder på er værtshus” indgår i bandets repertoire. Savoy Jazz Men’s besætning er denne aften: Trompet, klarinet, og i rytmegruppen trommer, bas, og piano.

Koret "Det Tredje Krydderi", der holder til på Rytterskolen i Ganløse, blev startet af Else Sejr Olsen i 1998, og har stort set mødtes hver anden onsdag lige siden. Som det fremgår af foreningens vedtægter, er et af formålene med koret at sætte krydderi på tilværelsen for korets medlemmer og andre, der hører dem.

Korets repertoire er primært sange fra den danske sangskat. Der har dog i tidens løb sneget sig flere nyere sange ind fra både musicals og fra Højskolesangbogen.
Det Tredje Krydderi, der består af i alt 35 glade pensionister, ledes af Anna Tomczak, der til daglig er klaverpædagog ved Egedal Kultur og Musikskole.

Arrangementet er gratis. Det er efter først- til- mølle- princippet. Dørene åbnes kl. 19.00, og der kan købes øl og sodavand i pausen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...