“Jeg elsker dig.” Den sætning siger vi tit, som om kærlighed bare sker. Som om den bor i hjertet af sig selv, og at den enten er der – eller ikke er der.

Men kærlighed i et forhold er ikke kun en følelse. Kærlighed er også et valg. Og det er faktisk den bedste nyhed, jeg kan give dig.

Med børn hverken kan eller skal kærlighed være et valg – den er der bare. Med voksne er kærlighed netop også det: et valg.

Mine klummer de sidste uger har handlet om relationen til dig. I dag handler det om relationen mellem jer.

Forelsket er noget, vi bliver. Kærlighed er noget, vi giver.

Forelskelse er biologi på speed. Dopamin, håb, lyst, energi. Det er som om hjernen kører “alt er muligt”-mode. Den er skøn. Og den kan også være ret ukontrollerbar. Du kan ikke “tage dig sammen” til at blive forelsket. Du bliver det – eller du bliver det ikke.

Kærlighed derimod er mere voksen. Mere rolig. Mere bæredygtig. Den handler ikke kun om kemi, men om karakter: Hvad vælger vi, når hverdagen kommer? Når man er træt, og livet larmer. Når madpakkerne skal smøres, og økonomien skal gå op.

Og her er forskellen: Forelskelse føles romantisk. Kærlighed er romantisk.

Der er et trin før for-
elskelsen: betagelsen

Den kan du faktisk styre mere, end du tror. Betagelse er det øjeblik, hvor du mærker: “Uh, spændende.” Det kan være en kollega, en forælder i børnehaven, en “ny og frisk energi”. Og hvis du er i et forhold, så er mit kærlige, men tydelige råd: Fravælg betagelsen tidligt.

Og nej, du er ikke et dårligt menneske, hvis du mærker den. Men betagelse er en dør, og du bestemmer selv, om du går ind ad den. For vi kan ikke altid styre, hvad vi mærker – men vi kan styre, hvad vi giver næring.

Kærlighed bliver bedre, når vi investerer

Mange par tror, at tilfredshed i et forhold ofte falder over tid. Men forskning peger faktisk på, at den kan blive større med tiden – og min erfaring og viden er, at det ofte går hurtigere og bliver bedre, når vi investerer tidligt og løbende: mindre “venter på følelsen”, mere “vælger adfærd”.

For vi påvirker OG regulerer hinanden. Med øjenkontakt. Med tonefald. Med berøring. Med små handlinger, der siger: “Jeg er her. Jeg er på dit hold.”

Så næste gang du siger “jeg elsker dig”, så prøv lige at mærke de ord, der faktisk mangler:

“Jeg vælger at elske dig.”

Det er ikke mindre romantisk. Det er mere. For det betyder: Jeg kunne lade være (!). Men jeg gør det ikke. Jeg vælger dig – også når det ikke er forelskelse.

Påsken er en oplagt anledning til at gøre kærlighed til noget, I vælger OG giver: se hinanden i øjnene, hold i hånd, fortæl: “3 ting jeg elsker ved dig”.
Og det her behøver ikke kun være til en partner – du kan også give det som en kærlig handling til dit barn, en ven, en forælder, eller en anden, du faktisk har savnet at investere lidt i.

Hvad vælger du – helt konkret – at gøre for en relation i den her påske? Skriv det gerne til mig, jeg bliver altid glad når I sender jeres refleksioner <3

Følg med for flere hverdagsnære psykologgreb: @psykologmariabronden · @reflekt.cc