Café når rekordmål i indsamling - nu peger ejeren på årsagen

Café Kaisers indsamling til Danske Hospitalsklovne oversteg alle forventninger.

Café Kaisers indsamling til Danske Hospitalsklovne oversteg alle forventninger.

Foto: Presse

Café Kaiser har sammen med sine gæster formået at indsamle 151.152 kroner til fordel for Danske Hospitalsklovne. 

Dette beløb overstiger mere end tre gange det oprindelige mål på 50.000 kroner, som kædens fem caféer håbede at nå. 

Læs også

Indsamlingen fandt sted over tre dage fra 23.-25. marts og kulminerede på valgdagen, hvor traditionen med valgflæsk blev brugt som middel til at støtte indlagte børn.

Café Kaiser dedikerede hele omsætningen fra salget af stegt flæsk ad libitum til Danske Hospitalsklovne i denne periode. Folketingsvalget, som fandt sted 24. marts, faldt midt i kampagnen og blev den mest indbringende dag for indsamlingen. 

Læs også

- Helt overvældede

Valgdagen, en dag hvor mange danskere traditionelt nyder valgflæsk, hjalp initiativet med at nå nye højder.

- Vi er helt overvældede. Vores gæster har virkelig taget imod initiativet og vist, hvor meget man kan løfte i fællesskab. At vi ender med at kunne sende over det tredobbelte af vores mål afsted, havde vi ikke turdet håbe på, siger Christian Wittendorf Nielsen, som er fra Hillerød og ejer af Café Kaiser.

Christian Wittendorf Nielsen forklarer, hvordan valgets tidspunkt blev en uventet fordel for indsamlingen.

- Vi havde planlagt indsamlingen, før valget blev udskrevet. Men da valgdatoen faldt midt i det hele, besluttede vi at holde fast i vores løfte til Danske Hospitalsklovne – også på valgdagen. Det viste sig at gøre en kæmpe forskel, fortsætter han.

Læs også

Café Kaiser har cafeer i Hillerød, Hørsholm, Helsingør, Farum og Værløse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...