DSU vender tilbage i Greve og Solrød

Her ses den nye bestyrelse i DSU Greve Solrød.

Her ses den nye bestyrelse i DSU Greve Solrød.

Foto: Presse

Efter en periode uden aktivitet er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) nu officielt tilbage i Greve og Solrød. Det skete ved en stiftende generalforsamling for kort tid siden, hvor en ny lokal bestyrelse blev valgt.

Caroline Ngo Vørsing er blevet formand, men Maria Witthøft bliver kasserer. Derudover består bestyrelsen af Selius Constantin Dræger og Nicklas Gregil

- Med genopstarten ønsker vi at samle unge i lokalområdet, der interesserer sig for politik, fællesskab og samfundsdebat, skriver Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Der er brug for steder, hvor unge kan mødes, diskutere store politiske spørgsmål og engagere sig i samfundet, og samtidig bare have det sjovt sammen, siger den nye formand, Caroline Vørsing.

DSU Greve-Solrød vil i den kommende tid arrangere aktiviteter, debatter og sociale arrangementer for unge i området. Ambitionen er at skabe et åbent fællesskab, hvor der er plads til både seriøse diskussioner om samfundets udvikling, men også de uformelle snakke om alt fra hverdagsliv til om der skal ananas på pizza.

Alle unge med interesse for politik og fællesskab kan kontakte Caroline Vørsing på mail Cnvorsing@gmail.com.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...