Musikalsk børne-forestilling i Smørum

Forestillingen "Den magiske skraldespand ved Skrot og Tuti" opføres i Smørum Bibliotek.

Forestillingen "Den magiske skraldespand ved Skrot og Tuti" opføres i Smørum Bibliotek.

Foto: Pressefoto

Smørum Bibliotek inviterer børn og deres familier til en eventyrlig og musikalsk eftermiddag, når forestillingen "Den magiske skraldespand ved Skrot og Tuti" gæster biblioteket tirsdag den 21. april klokken 15.00.

I forestillingen møder publikum baggårdskatten Skrot, der elsker at spille saxofon, og hans trofaste ven Tuti, som altid spreder glæde omkring sig. Sammen bor de i den forsvundne baggård – lige dér, hvor den magiske skraldespand gemmer på hemmeligheder, overraskelser og nye måder at tænke genbrug på.

Med musik, leg og humor inviteres børnene ind i et levende univers, hvor skrald får nyt liv, og hvor fantasi og fællesskab viser vejen mod en bæredygtig fremtid. Forestillingen kombinerer flotte fortællinger, genbrugstanker og både kendte og nye børnesange, som alle kan synge med på.

Samler familier

- På Egedal Bibliotekerne arbejder vi for at skabe oplevelser, der samler familier om kultur, leg og læring. Børn er nysgerrige af natur, og med ’Den magiske skraldespand’ får vi en unik mulighed for at koble musik og humor med vigtige budskaber om genbrug og grønne vaner, siger Ellen Qvistgaard, børnebibliotekar ved Smørum Bibliotek.

Forestillingens varighed er 50 minutter, og alle er velkomne. Arrangementet afholdes som en del af Uge 17 og FN’s verdensmålsindsats, hvor særligt fokus rettes mod klima, bæredygtighed og fælles handling. Billetter kan entes via egedalbibliotekerne.dk Både børn og voksne skal have billet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...