Naboerne spurgte kritisk til de nye bygninger

Her ses det nye projekt som skal opføres på Ejby Mosevej 30 i Ejby.

Her ses det nye projekt som skal opføres på Ejby Mosevej 30 i Ejby.

Foto: Charlotte Larsen

Naboerne spurgte kritisk til det nye byggeri, der er på tegnebrættet i Ejby. Det gjorde de, da der var nabomøde for kort tid sden om byggeriet. 

- AKF, der i 2025 købte den store grund på Ejby Mosevej 30 i Ejby for 120 millioner kroner, havde torsdag 26. marts inviteret til nabomøde, hvor de ville præsentere deres ambitioner for udviklingen af boligområdet, samt høre om idéer til, hvordan fællesskabet kan styrkes gennem de fællesfaciliteter, der vil blive en del af byggeprojektet.

Over 200 borgere havde taget imod indbydelsen fra AKF, så Ejbyhallen var fyldt godt op. Mødet blev indledt med en fortælling om fællesskaber i boligområder, men der bredte sig langsomt en uro blandt de fremmødte. På bordene var lagt illustrationer af det planlagte byggeri, som med 463 nye boliger og to parkeringshuse langt overskrider de forventninger, mange fremmødte havde til byggeriets omfang. Det førte til, at flere rejste sig og efterspurgte en nærmere forklaring på de byggeplaner, der ligger på bordene, inden der tales om fællesskaber.

- Mødet skiftede dermed karakter fra præsentation til dialog, hvor AKF besvarede spørgsmål fra salen. Det gennemgående tema i spørgsmål og kommentarer var, at Ejbys karakter af landsby skal bevares, at der ikke skal være et massivt byggeri med huse i fire etager. Det blev fra flere sider påpeget, at projektet ikke holder sig inden for kommuneplanens rammer. Flere kom ind på udfordringer med trafikafvikling og med udfordringer for kapaciteten i skolen og daginstitutionen, skriver AKF.

Afslutningsvis oplyste AKF, at de nu vil tænke over de input, de har fået på mødet, og at de nok inden for 14 dage vil indsende projektet og bede kommunen om at udarbejde en ny lokalplan for området.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...