Vælgere sætter præg på fremtidens vandforsyning

Kunder i Slagelse Kommune kan fra 8. april til 22. april stemme om, hvem der skal repræsentere dem i beslutninger om drikkevand, spildevand og beskyttelse af grundvandet. Afstemningen vælger forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i SK Forsynings vand- og spildevandsselskaber, hvor kandidaterne sidder med ved bordet, når beslutninger om vandforsyning og miljø træffes.

- Når man stemmer, er man med til at bestemme, hvem der skal sidde med rundt om beslutningsbordet i nogle meget vigtige spørgsmål for vores lokalsamfund. Det handler blandt andet om en fremtidssikret vandafledning i vores by, og om rent vand til kommende generationer, siger Ole Drost, bestyrelsesformand i SK Forsyning i en pressemeddelelse.

Afstemningen foregår digitalt via Envafors’ hjemmeside. Hver husstand har en stemme. Man kan læse om kandidater og mærkesager på envafors.dk eller scanne QR-koden på kampagnematerialet.

Har man problemer med at stemme, kan man kontakte kundecenteret på 58 36 25 00.

Afstemningen gælder vand- og spildevandskunder i Slagelse Kommune. Vælgerne får indflydelse på beskyttelse af grundvandet, spildevand og miljø samt på løsninger, der er bæredygtige og økonomisk ansvarlige.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...