Forleden kunne man her i Sjællandske Nyheder læse et indlæg fra Jacob van Dijk, kommunalbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance i Holbæk Kommune. Han fremhæver, at fjernvarme ikke i sig selv er en energikilde, men en distributionsform. Og det er fuldstændig korrekt. Det er faktisk netop dét, der gør fjernvarmen til en af de mest robuste og fremtidssikrede opvarmningsløsninger, vi har. Og til den mest oplagte varmeløsning for en by som Holbæk.
Forkert information risikerer at stå i vejen for en stabil og fremtidssikret varmeløsning i Holbæk by