Kommune sætter familie med handicappet dreng på gaden

Familie med handicappet dreng står uden tag over hovedet, efter kommunen har erklæret deres skimmelramte lejebolig ubeboelig

- Vi har kæmpet i over et år. Vi har betalt vores husleje og har gjort alt rigtigt. Og alligevel er vi endt på gaden med et handicappet barn, siger Anne-Marie Asperup (th) sammen med sin mor Anna Sofie og sønnen Alexsander.

Foto: Birgitte Masson

Anne-Marie Asperup åbner hoveddøren til sit hjem mandag formiddag den 23.marts. Et helt hold af myndighedspersoner står samlet udenfor. Forrest står fogeden, bag hende to socialrådgivere, en repræsentant fra kommunens Byg & Landzone, en låsesmed, udlejer og et flyttefirma. To politibetjente står lidt længere væk. Fogeden taler roligt, men bestemt: "Nu det nu. I har været orienteret om det her. I har et kvarter til at pakke det mest nødvendige.” Kort efter står familien og deres handicappede dreng på gaden. De har betalt husleje og regninger, men grundet skimmelsvamp er deres lejlighed erklæret uegnet til beboelse, og kommunen har ikke kunnet anvise dem en ny bolig - egnet til en familie med en handicappet dreng. Nu er de boligløse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...