Kunderne hylder stedet og kører gladeligt 12 kilometer for at få fingrene i den sprøde grillklassiker. På Tripadvisor flyder det med lovprisninger om 'Den bedste kylling i området' og 'Dejlige tilberedte kyllinger direkte fra fire timers langtidsgrill'. Men bag ruden i grillbaren er stemningen angiveligt knap så 'hot'. Fødevarestyrelsen har nemlig uddelt tre sure smileys på stribe, og nu er det legendariske sted både politianmeldt og idømt bøder efter gentagne problemer med egenkontrollen.
Tre sure fjæs på stribe - Legendarisk grillbar politianmeldes
Trods rosende anmeldelser og loyale kunder har grillbar fået politianmeldelser og bøder for mangelfuld egenkontrol.