Folketingsvalget er overstået, men vi kender først navnene på de politikere der skal repræsentere Folketinget fra Rødovre-kredsen, når de personlige stemmer er talt op.
Og netop det tællearbejde er i fuld gang i disse timer.
Selvom fintællingen fortsat står på, er de ordinære stemmer nu gjort op.
I Rødovre-kredsen, der omfatter både Rødovre og Herlev Kommuner, endte stemmeprocenten på 81 procent. Det er en lille stigning på 0,2 procentpoint i forhold til folketingsvalget sidst, hvor 80,8 procent af de stemmeberettigede gik til urnerne.
Sådan fordelte stemmerne sig
Optællingen af liste- og partistemmerne viser, at der både er markante fremgange og tydelige tilbagegange i kredsen. Socialdemokratiet er fortsat største parti, men går mærkbart tilbage, mens både SF og Dansk Folkeparti oplever store fremgange.
Her er resultatet i Rødovre-kredsen:
A – Socialdemokratiet: 26,4 %
Tilbagegang på 6,9 procentpoint
B – Radikale Venstre: 6,6 %
Fremgang på 2,5 procentpoint
C – Det Konservative Folkeparti: 7,0 %
Fremgang på 2 procentpoint
F – SF: 13,3 %
Fremgang på 3,3 procentpoint
H – Borgernes Parti (Lars Boje Mathiesen): 1,9 %
(Ikke tidligere opstillet i samme form)
I – Liberal Alliance: 7,9 %
Fremgang på 1,6 procentpoint
M – Moderaterne: 7,6 %
Tilbagegang på 2,1 procentpoint
O – Dansk Folkeparti: 12,1 %
Fremgang på 8,1 procentpoint
V – Venstre: 4,2 %
Tilbagegang på 3,9 procentpoint
Æ – Danmarksdemokraterne: 1,7 %
Tilbagegang på 2,5 procentpoint
Ø – Enhedslisten: 9,1 %
Fremgang på 2,8 procentpoint
Å – Alternativet: 2,2 %
Tilbagegang på 0,6 procentpoint