Bibliotek byder på læsehygge-aften

Aftenen byder på fire timers readathon, hyggelige pauser – og naturligvis pizza, snacks og drikkevarer, som biblioteket sørger for.

Aftenen byder på fire timers readathon, hyggelige pauser – og naturligvis pizza, snacks og drikkevarer, som biblioteket sørger for.

Foto: Egedal Bibliotekerne

Smørum Bibliotek inviterer alle læseglade børn og unge i 4.–9. klasse til en hyggelig og afslappet læseaften fredag den 27. marts 2026, hvor bøger, hygge og fællesskab er i centrum.

Arrangementet foregår på Smørum Bibliotek, Flodvej 68 i Smørum, og deltagelse er gratis. Aftenen byder på fire timers readathon, hyggelige pauser – og naturligvis pizza, snacks og drikkevarer, som biblioteket sørger for. Deltagerne skal blot huske at tage deres favorit-hyggetæppe og eventuelt en pude med.

Alle er velkomne til enten at medbringe en bog hjemmefra eller finde ny inspiration blandt bibliotekets mange titler. Lena og Ida står klar til at hjælpe med at finde lige præcis den bog, der matcher læselysten.

- Vi glæder os helt vildt til at skabe en aften, hvor børn og unge bare kan læne sig tilbage, hygge sig og fordybe sig i gode historier. Det er fantastisk at se, hvordan roen breder sig, når alle sidder og læser hver sin bog – og vi elsker at kunne give dem et frirum midt i hverdagen,” siger Lena Høyer, børnebibliotekar på Smørum Bibliotek.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...