Mens foreningslivet mange steder gisper efter vejret, oplever Røde Kors i Ringsted noget, der minder om en begyndende guldalder. Udviklingen i byens organisation er blevet bemærket, og det kaster tillid og opgaver af sig i stor stil. Nu er byen udset til at spille en afgørende rolle ved Dansk Røde Kors’ store 150-års jubilæum på Sjælland, og de lokale frivillige står i kø for at gøre en forskel.
Stor fejring: Ringsted bliver hele Sjællands bankende Røde Kors-hjerte
Røde Kors i Ringsted fejrer landsjubilæum og udgør centrum for medmenneskelighed på Sjælland, Møn og Lolland-Falster.