Sådan stemte Hørsholm ved sidste folketingsvalg

Inden det går løs ved valgstederne i Hørsholm tager vi et kig på valgresultatet i Hørsholm Kommune for fire år siden, hvor styrkeforholdet er ser noget anderledes ud end ved kommunalvalg. 

Sådan gik det ved folketingsvalget i Hørsholm for fire år siden.

Sådan gik det ved folketingsvalget i Hørsholm for fire år siden.

Foto: Morten Timm

I dag kan 18.551 borgere i Hørsholm sætte deres kryds ved folketingsvalget. Det er fire år siden, vi sidst var til folketingsvalg - og her valgte 89,44 procent af vælgerne i Hørsholm at stemme.

Her lykkedes det Venstre - trods tilbagegang på 10,7 procent - at blive kommunens største parti med 20,6 procent af stemmerne. Tæt forfulgt af Liberal Alliance, der bragede frem og fik hele 17 procent, med en fremgang 11,4 procent.

Lars Løkke og Moderaterne stormede også frem i Hørsholm og blev tredjestørste parti med 14 procent af stemmerne. Socialdemokratiet gik også frem i Hørsholm og fik 13,4 procent. 

Først som nummer fem i rækken kom Hørsholms borgmesterparti, Konservative, der blot opnåede 13,2 procent efter en tilbagegang på 8,5 procent. Radikale blødte også stemmer i Hørsholm, hvor de blev mere end halveret i forhold til FV2019, hvor de gik fra 11,7 procent til 5,5 procent.

Sådan fordelte stemmerne sig ved FV22 i Hørsholm Kommune:

Stemmetal i Hørsholm ved FV22
PartiStemmerProcent
A - Socialdemokratiet2151 (+282)13,4 (+1,9)
B - Radikale Venstre817 (-1096)5,1 (-6,6)
C - Konservative2113(-1420)13,2(-8,5)
D - Nye Borgerlige554(+38)3,4(+0,2)
F - Socialistisk Folkeparti643(+48)4,0(+0,4)
I - Liberal Alliance2739(+1818)17,0(+11,4)
K - Kristendemokraterne31(-95)0,2(-0,6)
M - Moderaterne2250(+2250)14,0(+14,0)
O - Dansk Folkeparti325(-480)2,0(-2,9)
Q - Frie Grønne64(+64)0,4(+0,4)
V - Venstre3311(-1785)20,6(-10,7)
Æ - Danmarksdemokraterne476(+476)3,0(+3,0)
Ø - Enhedslisten305(-88)1,9(-0,5)
Å - Alternative283(58)1,8(+0,4)
Tallene i parentes er fra FV2019

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...