To topnavne i rap og hiphop

Emil Stabil og KIDD giver koncert i Gribskov.

Emil Stabil og KIDD giver koncert i Gribskov.

Foto: Presse

To danske topnavne indenfor rap og hiphop giver koncert i Gribskov Kultursal 31. oktober. 

Rapperne Emil Stabil og KIDD  har på hver deres måde påvirket den danske musikscene de senere år. Emil Stabil skrev historie, da han som den første danske rapper ramte en førsteplads på Spotify med  hittet "En Sang", som lå i toppen i flere måneder. 

Da KIDD i 2011 uploadede "Kysset med Jamel" blev det betegnet som et nybrud i dansk rap, og han har siden fulgt op med både genrehits og nyere favoritter som "Bare Dans", "Buongiorno" og "Hovsa".

Leif Kruse, daglig leder for Gribskov Kultursal, er godt tilfreds med at have fået mulighed for at få besøg af de to:

- Alle unge ved, hvem rapperne Emil Stabil og KIDD er. Vi har et stort ønske om at bringe kultur til alle aldersgrupper, og derfor er det en stor glæde, at vi har fået mulighed for at holde koncert med netop de to i Gribskov Kultursal.

Billetsalget foregår på Gribskov Kultursals hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...