Planerne om at udvide biogasanlægget i Dalmose får nu fem lokalråd i området til at protestere. De frygter, at de omkring 28.000 årlige lastbiltransporter til anlægget vil skabe farlige forhold – især for de bløde trafikanter. På Slagelse Byråds februar-møde stillede formanden for Dalmosegruppen, Jens Brandbyge Jørgensen, en række spørgsmål på vegne af de fem lokalråd. Her kritiserede han Slagelse Kommune for at forsøge at gennemføre en høring uden at informere borgerne godt nok. Lokalrådene har nu modtaget svar fra borgmester Knud Vincents (V). Men svarene er ikke tilfredsstillende, mener lokalrådene.
Fem lokalråd utilfredse med borgmesters svar om voksende biogasanlæg
Lokalråd mener tilladelse til udvidelse er udløbet og kalder svar om trafik for uklare.