Ny legeplads og café åbner på Svanholm Gods

Legepladsen er for både børn og voksne, og børn får mulighed for at balancere på store træstammer, klatre og opdage udskårne dyreskulpturer.

Legepladsen er for både børn og voksne, og børn får mulighed for at balancere på store træstammer, klatre og opdage udskårne dyreskulpturer.

Foto: Presse

Lørdag 28. marts åbner Svanholm Gods ved Skibby portene op for en ny naturlegeplads. 

Svanholm, der drives som et økologisk storkollektiv, inviterer børnefamilier til at tage del i områdets natur på den nye plads midt i skov og marker. Åbningen finder sted klokken 12.00, hvor Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber klipper snoren.

Legepladsen er for både børn og voksne, og børn får mulighed for at balancere på store træstammer, klatre og opdage udskårne dyreskulpturer. I forbindelse med åbningen deles der håb om, at legepladsen får mange besøgende.

- Vi oplever allerede, at mange familier kommer forbi Svanholm for at gå tur eller købe grøntsager. Nu håber vi, at legepladsen bliver et samlingspunkt, hvor forældre kan hygge sig sammen på terrassen ved caféen, mens ungerne leger, udforsker og bruger kroppen, siger Emil Månsson fra Svanholm.

Virksomheden Leg & Landskab har opført legepladsen i naturmaterialer med støtte fra Nykredits Fond. Leg og bevægelse er i fokus, og placeringen gør det muligt at kombinere leg med nærhed til naturen.

Samtidig åbner caféen på Svanholm. Caféen holder åbent hver lørdag og søndag frem til efterårsferien. Her kan gæster købe økologisk is, kaffe og kage. I gårdbutikken sælges økologiske grøntsager dyrket på Svanholms egne marker.

Legepladsen er åben for alle klokken 10.00 til 16.00, og der er gratis parkering ved Svanholm Gods 16A i Skibby.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...