Undskylder du for dine tårer? Så gør du dig selv en bjørnetjeneste

Når folk sætter sig hos mig i min praksis, er der én ting, jeg næsten kan garantere: På et tidspunkt kommer der tårer. Uanset om du er x-rocker, politibetjent, erhvervsleder eller “hende, der aldrig græder”. Og ofte siger folk: “Ej, undskyld,” mens de har travlt med at tørre de fine dråber væk.

Undskyld? For hvad? Vi undskylder jo heller ikke, når vi begynder at smile.

Tårer er ikke svaghed - de er nervesystem

Jeg siger altid det samme: Tårer er velkomne. For gråd er ikke tegn på svaghed. Det er tegn på, at nervesystemet arbejder. At noget i dig bliver bevæget.

Og der er faktisk noget ret smart ved tårer. Alt efter om du græder af sorg, vrede, lettelse eller glæde, sker der forskellige ting i kroppen. Gråd er en ventil: der følger kemiske elementer med ud. Genialt! Mange oplever netop at spændinger slipper, vejrtrækningen ændrer sig, og at der bagefter kommer lidt mere ro.

“Tude, flæbe, hyle”… nej.

Derfor bliver jeg også en smule streng med sproget: Det hedder hverken at tude, flæbe eller hyle. Det hedder at græde. De andre ord er ofte den indre stemme, der taler hårdt (husk min forrige klumme om dette).

Hvis andre græder hos dig, siger du jo ikke: “Ej, stop dog med at flæbe.” Du trøster. Forstår. Holder om. Det er præcis den samme venlighed - ordentlighed - du skal øve over for dig selv.

Hvorfor bliver vi så urolige af tårer?

Grædende babyer bliver tit afledt: “såsåså… se nu her!” Så jeg forstår det godt: mange voksne er selv blevet “trøstet” sådan, og derfor bliver de usikre af tårer.
Og det minder mig om noget fra mit eget liv som forælder: Jeg sad for nylig i en samtale med og om mit ene barn, hvor der blev sagt: “Hun er meget empatisk… hvis vi taler om noget svært, kan hun (for?) let komme til at græde.”

Læs også

Ja. For hun er vokset op i et hjem, hvor tårer ikke er gjort “forkerte”. Hvor de ikke gør forældrene utrygge. Og hvor de for gudsskyldikke ses som et “middel til at opnå noget” - eller slippe for noget - men blot som en naturlighed i, at vi taler om noget, der rører os. Ligesom vi griner, når vi taler om noget, der gør os glade.

For hvis vi skal være ærlige, er det jo ofte dét der sker i os voksne: “Tårer? Åh nej - hvad kan jeg gøre for at fjerne dem?!” Og så kan vi komme til at lære børn, at deres følelser er et problem. Det er de ikke. Alle følelser er OK – det er ikke det samme som alle handlinger er. Læs gerne det igen.

Tåreperser, gåtur og to minutters mod

En af de stærkeste kvinder jeg kender, kan mærke, når hun har brug for at lade tårerne falde: Hun sender mand og barn ud og sætter en tåreperser på. Megasmart. En mand jeg har haft i terapi, begyndte at gå i naturen, når hjertet sad i halsen. Lån endelig deres kloge strategier.

Jeg kan også anbefale den helt modige: at sige til én, du holder af: “Jeg er lige ved at græde - vil du holde om mig i to minutter?” Berøring og nærvær frigiver oxytocin – forbindelseshormonet - som hjælper krop og sind i balance.

Det vi har brug for, når vi græder, er jo ikke at blive fikset. Det er at blive holdt.

Mit bedste råd

Når tårerne presser sig på: Lad dem være velkomne. Træk vejret. Lad dem falde. Og øv dig i at sige til dig selv (eller en anden): “Jeg græder. Det er bare fordi jeg er rørt, og det er helt OK.”

Hvad ville ændre sig, hvis du stoppede med at undskylde for dine tårer - og i stedet begyndte at møde dem med den respekt, de fortjener? Når kroppen er på overarbejde, løber næsen - når sindet er overloadet, falder tårerne (og jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld) <3

Følg med for flere hverdagsnære psykologtip: @psykologmariabronden · @reflekt.cc

Slagelse