Endnu en butik kommer snart til City2. Det sker, når Hi five åbner i storcentret til maj, fremgår det af centrets hjemmeside.
- Hi five byder på et inspirerende univers med festartikler, boligtilbehør, praktiske hverdagsprodukter og sjove fund til både små og store anledninger, lyder beskrivelsen af butikskæden.
I butikken kan man købe pynt, dekorationer og andre produkter til hverdagen og hjemmet.
- Uanset om du planlægger fødselsdag, temafest, en hyggelig middag eller bare vil forkæle dig selv med nye fund, er der masser at gå på opdagelse i, skriver City2.
Det fremgår også, at de første 150 betalende kunder på åbningsdagen får en goodiebag med overraskelser i.
Hi five kommer til at ligge på plan 3 i City2 imellem Bog & Ide og Imerco.
Læs også
- Flere åbninger i City2: To tøjbutikker slår dørene op ganske snart
- City2 får ny chef - her er hans vision for centret
Andre åbninger
I sidste måned slog flere butikker dørene op i centret.
Harald Nyborg åbnede 20. februar, mens tøjbutikken Pieces gjorde det 5. februar. Snart kommer Lager157, et svensk fashion-koncept, også til at åbne - det sker 16. april.
Desuden er der også fortsat udsigt til, at Booztlet kommer til centret outlet, CDO, "inden sommeren 2026", som det hedder sig.
Endelig er også Føtex Outlet åbnet for nylig, kunne centret meddele. Her kan man få forskellige "non-food" varer til nedsatte priser.