Gentofte hylder talenter og støtter topatleter med ny pulje

I alt 349 idrætsudøvere fra 23 klubber, som tilsammen har vundet 233 mesterskaber, blev fejret.

I alt 349 idrætsudøvere fra 23 klubber, som tilsammen har vundet 233 mesterskaber, blev fejret.

Foto: Gentofte Kommune

Ti elitesportsfolk fra lokale klubber fik æren af at blive de første modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje ved årets traditionsrige Mesterskabsaften. Puljen på i alt 150.000 kroner blev fordelt med mellem 10.000 og 20.000 kroner til hver modtager, som bestyrelsen vurderer har potentialet til at nå toppen i deres sportsgren. 

Det er første gang, at Team Gentofte Elitesport uddeler støtte til ti lokale atleter og hold. 

Modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje 2026

Villads Flügger Napier & Christian Lundby Gentofte Beachvolley 20.000 kr

Mathias Fullerton Hellerup Bueskytteforening 15.000 kr

Bolette Nyvang Iversen Hellerup Kajakklub 15.000 kr

Sara Milthers Hellerup Kajakklub 15.000 kr

Aisha Naim Copenhagen Cheerleaders 10.000 kr

Clara Rybak-Andersen Gentofte Svømmeklub 15.000 kr

Elisabeth Ebbesen Gentofte Svømmeklub 15.000 kr

Herre senior kårde-landsholdet Hellerup Fægteklub 20.000 kr

Alexander Qvist Gentofte Curling Club 10.000 kr

Gustav Bock Hellerup Kajakklub 15.000 kr

Kilde: Gentofte Kommune

Samtidig har Gentofte Kommune igen i år udvalgt 15 unge idrætsudøvere fra et bredt udvalg af sportsgrene til at modtage ekstra støtte via Talentudviklingsprojektet.

- Med Team Gentofte Elitesport skaber vi et fundament, hvor vi kan indsamle midler, der støtter eliteatleterne på vejen mod medaljerne. Samtidig bygger vi bro mellem elitesport og erhvervsliv – mellem dem, der arbejder målrettet mod toppræstationer, og dem, der ved, hvad det kræver at skabe resultater over tid, siger borgmester og bestyrelsesformand i Team Gentofte Elitesport, Michael Fenger i en pressemeddelelse.

Modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje.
Modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje. Foto: Gentofte Kommune

Samarbejde forlænget

Etableringen af Team Gentofte Elitesport udspringer af det mangeårige samarbejde mellem Team Danmark og Gentofte Kommune, som ved aftenens arrangement blev forlænget til 2029. Antallet af idrætselever på ungdomsuddannelserne er steget fra 46 i 2013 til 310 i 2026. 

Ud over at uddele midler fra den nye pulje blev 15 unge idrætstalenter traditionen tro udvalgt til Gentofte Kommunes Talentudviklingsprojekt. Fælles for dem er, at de er under 21 år, brænder for deres sport og har høje ambitioner om at nå toppen i deres disciplin.

Talenter i Gentofte 2026

Gengangere fra sidste år:

Noah William Eliott Lucaz Dalgaard (Lyngby Udspringsklub), Emmeli Elisabeth Gramkov (Hellerup Sejlklub), Hubert Henum (Skovshoved Roklub), Sarah Marie Holst Lange (Gentofte Volley), Jonathan Legart Qvist (Hellerup Kajakklub), Jacob Schmidt (Gentofte Curling Club), Katrine Schmidt (Gentofte Curling Club), Marie Søndergaard Viscovich (SIF Badminton), John Frederik Wolff (Hellerup Sejlklub)

Nye talenter:
Agnes Mimi Bang-Kjærsgaard (Gentofte Tennisklub), Emilie Holmstrup (Hellerup Bueskytteforening), Maximilian Ørding Kauffmann (Gentofte Badmintonklub), Astrid Friis Nilaus (Gentofte Rideklub), Jacob Lau Rybøl (Gentofte Volley), Alexander Sibbern (SISU Basketball-klub)

Kilde: Gentofte Kommune

I 2026 vil talenterne modtage økonomisk støtte, idrætsteoretiske oplæg og fysioterapeutisk behandling. Ni er gengangere fra sidste år, mens seks er nye.

Talenter fra talentudviklingspuljen.
Talenter fra talentudviklingspuljen. Foto: Gentofte Kommune

- Talentudviklingsprojektet er vores måde at ruste nogle af vores største sportstalenter til en tilværelse i elitesporten. Gode rammer og muligheder er afgørende, hvis de skal realisere deres talent og opnå nationale og internationale resultater, siger borgmester Michael Fenger.

I alt 349 idrætsudøvere fra 23 klubber, som tilsammen har vundet 233 mesterskaber, blev fejret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...