Priser på dagtilbud falder fra 1. maj

Priserne skal sænkes - så meget sparer børnefamilierne

Priserne skal sænkes - så meget sparer børnefamilierne

Foto: Presse

Københavns Kommune vil sænke prisen på dagtilbud fra 1. maj, efter at et enigt Børne- og Ungdomsudvalg onsdag har besluttet at reducere forældretaksterne. Beslutningen skal endeligt godkendes i kommunens Borgerrepræsentation den 26. marts.

Ifølge Københavns Kommune betyder beslutningen, at det bliver billigere for børnefamilier at have børn i dagtilbud i København.

De nye månedlige priser inklusive frokost bliver 3.489 kroner for dagpleje, 3.555 kroner for vuggestue og 1.988 kroner for børnehave. Det svarer til prisreduktioner på henholdsvis 606 kroner, 617 kroner og 345 kroner om måneden.

Ifølge kommunen vil besparelsen for forældre til et barn i vuggestue svare til et rådighedsbeløb, der eksempelvis kan dække ti pakker bleer, 31 kilo havregryn eller 51 liter letmælk om måneden.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) oplyser samtidig, at han ved de kommende budgetforhandlinger vil foreslå, at den samlede takstnedsættelse udvides med yderligere 500 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...