48 års arbejde førte til stor hæder

Kim Alex Andersen, da han fik prisen overrakt af formand for Allerød Handelsforening, Lone Thomsen.

Kim Alex Andersen, da han fik prisen overrakt af formand for Allerød Handelsforening, Lone Thomsen.

Foto: Presse

Ved Allerød Handelsforening generalforsamling blev prisen som 'Årets Butik 2025' også uddelt, og den hæder gik til Intersport i Allerød.

- Det har taget mig 48 år, lød den humoristiske bemærkning fra indehaver Kim Alex Andersen, da han fik prisen overrakt af formand for Allerød Handelsforening, Lone Thomsen.

Ifølge handelsforeningen er valget faldet på Intersport, fordi butikken gennem længere tid har markeret sig med et højt serviceniveau, god energi og medarbejdere, der gør en forskel for kunderne.

Butikken bliver også ofte nævnt i forbindelse med handelsforeningens initiativ 'Allerød Smiler', hvor borgere deler små positive historier fra møder med byens butikker og medarbejdere.

Lille gestus gjorde indtryk

En af de historier kom fra kunden Kamilla, som kunne fortælle, hvordan en medarbejder holdt døren for hende og hendes barnevogn efter et besøg i butikken. En lille gestus, men en oplevelse der gjorde indtryk på kunden.

Samtidig fremhæver handelsforeningen, at Intersport er en aktiv del af byens handelsliv og bakker op, når der arrangeres aktiviteter i byen.

- Vi oplever en butik med stor lyst til at bidrage til fællesskabet i byen. Sammen med den gode service er det noget af det, der gør Intersport til en værdig modtager af prisen som Årets Butik, lyder det fra handelsforeningen i en pressemeddelelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...