Popcornene er tilbage i Fredensborg Gamle Bio

I “Everyone Is Lying To You For Money” undersøger Ben McKenzie, hvad Bitcoin og kryptovaluta egentlig betyder for vores nutid og økonomi.

I “Everyone Is Lying To You For Money” undersøger Ben McKenzie, hvad Bitcoin og kryptovaluta egentlig betyder for vores nutid og økonomi.

Foto: Presse

Fredag 20. marts og lørdag 21. marts åbner Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio dørene for FREDENSBORG:DOX. Sammen med Humle Bio og Nivaagaards Malerisamling forvandler arrangørerne Gamle Bio til et filmhus med popkorn og drikkevarer som den var engang.

CPH:DOX byder årligt på over 150 danske og internationale dokumentarfilm. I Fredensborg har arrangørerne sammensat et lokalt program med tre film, der præsenterer meget forskellige temaer. Kulturudvalget i Fredensborg Kommune har støttet festivalen økonomisk.

Programmet begynder fredag 20. marts klokken 19.30 med “Everyone Is Lying To You For Money”. I denne film undersøger Ben McKenzie, hvad Bitcoin og kryptovaluta egentlig betyder for vores nutid og økonomi. 

Lørdag 21. marts klokken 14.00 følger “A Fox Under A Pink Moon”. Instruktørerne Mehrdad Oskouei og Soraya skildrer Sorayas flere år lange rejse, hvor hun dokumenterer sine flugtforsøg fra Iran mod Europa med sin mobiltelefon. 

Samme aften klokken 19.30 sætter filmen “Christiania” fokus på Danmarks mest kendte fristad. Karl Friis Forchhammer styrer kamera og fortælling gennem Christianias udvikling fra de første år til nutidens vilkår. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...