Arkitekten Knud Munk var helt sin egen. Han undgik fællesmøder og store taler om sine byggeprojekter. Til gengæld tænkte han grundigt over dem.
Med inspiration fra både moderne fransk arkitektur og middelalderlige moskeer i Usbekistan. Begge dele spillede ind, da han i 1980’erne forandrede Hørsholm ved at tegne Kulturhuset Trommen.
En by i forandring
Fra 1960’erne og frem kom Hørsholms centrum ud af trit med det omgivende samfund. Bymidtens industrivirksomheder lukkede og stod tomme, mens tusinder af nye borgere flyttede ind i nærtliggende parcelhuskvarterer.
Derfor måtte folk kante sig mellem parkerede biler og den forladte Hørsholm Klædefabrik, når de skulle købe ind eller søge kulturoplevelser i bymidten.
I 1985 vedtog kommunalbestyrelsen at rette op på situationen med et, afgørende slag: Den købte klædefabrikkens bygninger, rev en del af dem ned og udskrev en arkitektkonkurrence om skabelsen af et markant, moderne kulturhus på stedet.
Læs også
- Hørsholms kulturelle fyrtårn er slukket - sidste farvel til Pingoneser-Jensen
- Udviklingsworkshop skal udfolde borgernes idéer om fremtidens fællesskab
Trommen: Moderne og legende
Knud Munk vandt arkitektkonkurrencen med flere længder.
Årsagen var, at han i sit konkurrenceforslag demonstrerede sin lange erfaring med at skabe koncertsale og kultursteder. Og at han viste en sjælden evne til at kombinere det moderne og funktionelle med det legende og fantasifulde.
Det passede perfekt til Hørsholms behov for et tydeligt, kulturelt løft.
Usbekisk eventyr ved Hørsholm Klædefabrik
Til klædefabrikkens gamle grund tegnede Munk et moderne bibliotek og et nytænkt, fleksibelt tårn til scenekunst. Flankeret af en ny kontorbygning, Hafniahus.
Tårnet til scenekunst blev udtænkt med inspiration fra eksperimentalt teater, og både det og biblioteket var blev præget af modernistiske, åbne rum.
Det gjorde bygningerne egnede til mange forskellige aktiviteter i en tid, hvor kulturhuse skulle rumme alt fra rock-koncerter til boglæsning og borgermøder.
Hørsholmarkivet fortæller
- Hørsholm Kommune har en fascinerende fortid. Den fortæller museumsinspektør Anders Dalsager derfor om i Ugebladet.
- Anders er historiker og leder af Hørsholmarkivet, der bevarer, udforsker og formidler lokalområdets historie.
- Arkivet er en del af Egnsmuseet og Museum Nordsjælland.
Læs også
- Thorkild og Jerry takker af: Efter tre år med kulturdage har de bevist én afgørende ting
- Spisested lukket efter ni måneder: - Det har ikke været andet end udgifter
I kulturhuset og Hafniahus kombinerede Munk samtidig kantede og runde former samt teglsten i forskellige farver og mønstre. Sådan, som han havde set det gjort på de usbekiske stepper.
Det gjorde bygningerne eventyrlige og genkendelige. Alt imens de samtidig var i harmoni med murværket i den bevarede, 150 år gamle historiske bygning fra Hørsholm Klædefabrik ved siden af.
Et lokalt mesterværk
Det var lidt af en præstation at fange både det moderne, det legende, det centralasiatiske og det helt nære i et og samme byggeri.
Skabelsen af Trommen gav også genlyd, da byggeriet gik i gang i 1986.
Nu blev Hørsholm markeret som en kommune med ambitioner om et aktivt kulturliv. Og selve Trommen blev set som ny arkitektur i en klasse, som Hørsholm by ellers ikke var kendt for.
Resultatet betragtes da også i dag som en af de arkitektonisk mest markante, bevaringsværdige bygningsværker i Hørsholms centrum.
Derfor blev byen aldrig den samme, da Trommen stofærdig i 1988.
Knud Munk døde i Frankrig i 2016, 79 år gammel.
Hans liv og værk er beskrevet i bogen "Vilje til form" (2019) af Jørgen Kreiner-Møller.
